点评:Da jeg kom til Basilica di San Francesco, tænkte jeg, at dens facade så påfaldende nyrestaureret ud. Grunden er, at facaden ikke er særlig gammel, hvilket skyldes kirkens historie.
Franciskanermunke kom til Siena i 1226 og fra 1228 til 1255 opførte de en mindre kirke. Mellem 1326 og 1475 blev kirken ombygget og fik sin nuværende enorme struktur, men desværre blev den ødelagt ved en brand i 1655. I flere hundrede år fremstod kirken nødtørftigt genopbygget, men fra sidst i 1800-tallet blev kirken grundigt renoveret i tidens nygotiske smag. Facaden, der som nævnt ser meget ny ud, blev opført mellem 1894 og 1913.
Indvendigt er kirken udformet som et enkelt, bredt rum med en korsarm der ikke fortsætter i et presbyterium. Den har altså form som bogstavet T, hvilket kaldes et ægyptisk kors.
Der er en del interessante kunstværker i kirken. De fleste af dem hænger i de otte kapeller i korsarmen, men da jeg besøgte kirken var de fleste af disse kapeller så mørke, at det ikke var muligt at se malerier og freskomalerier. Meget ærgerligt.
Der var dog lys på nogle af altertavlerne, der har værker af kunstnere fra omkring 1900, og jeg kunne også se og fotografere to freskomalerier der overlevede branden i 1655: Korsfæstelsen fra ca. 1336 af Pietro Lorenzetti, og Madonna og barn fra 1398 af Andrea Vanni. Det sidstnævnte værk led skade under branden i 1655, hvilket man stadigvæk godt kan se, til trods for at konservatorerne har gjort hvad de kunne for at fjerne soden.
Fra kirken kan man kigge ud i en lille have, der støder op til det tilhørende kloster, som blev indviet i 1518. Fra 1968 har klosteret tilhørt universitetet i Siena, hvis økonomiske fakultet har deres omfattende bibliotek her.
Basilica di San Francesco har en helt særlig historie, der drejer sig om et skrin med oblater, der blev stjålet i 1730 men genfundet få dage efter i en nærliggende kirke. Da skrinet var fyldt med snavs, ville man ikke bruge oblaterne, men de blev gemt i et skrin, som blev forseglet. I den tid der er gået, har skrinet af og til været åbnet, sidste gang i 2014, og trods alle naturlove er oblaterne stadigvæk intakte. Der er dog kun 223 tilbage i skrinet af de oprindelige 351. Det er ikke fordi de er smuldret væk, men fordi de manglende 128 oblater er blevet brugt til analyse og smagsprøver de gange skrinet er blevet åbnet. I kirken er fortolkningen, at oblaterne trods alle naturlove ikke forgår fordi de er indviede. Bakterier og melorme må finde andre steder at gøre sig gældende.
Basilica di San Francesco er som nævnt ikke en kirke som er originalt bevaret, men det er et imponerende byggeri med en spændende historie. Er man interesseret i kirkelig arkitektur, historie og kunst, skal man ikke gå glip af et besøg her, når man opholder sig i Siena.
Da jeg kom til Basilica di San Francesco, tænkte jeg, at dens facade så påfaldende nyrestaureret ud. Grunden er, at facaden ikke er særlig gammel, hvilket skyldes kirkens historie.
Franciskanermunke kom til Siena i 1226 og fra 1228 til 1255 opførte de en mindre kirke. Mellem 1326 og 1475 blev kirken ombygget og fik sin nuværende enorme struktur, men desværre blev den ødelagt ved en brand i 1655. I flere hundrede år fremstod kirken nødtørftigt genopbygget, men fra sidst i 1800-tallet blev kirken grundigt renoveret i tidens nygotiske smag. Facaden, der som nævnt ser meget ny ud, blev opført mellem 1894 og 1913.
Indvendigt er kirken udformet som et enkelt, bredt rum med en korsarm der ikke fortsætter i et presbyterium. Den har altså form som bogstavet T, hvilket kaldes et ægyptisk kors.
Der er en del interessante kunstværker i kirken. De fleste af dem hænger i de otte kapeller i korsarmen, men da jeg besøgte kirken var de fleste af disse kapeller så mørke, at det ikke var muligt at se malerier og freskomalerier. Meget ærgerligt.
Der var dog lys på nogle af altertavlerne, der har værker af kunstnere fra omkring 1900, og jeg kunne også se og fotografere to freskomalerier der overlevede branden i 1655: Korsfæstelsen fra ca. 1336 af Pietro Lorenzetti, og Madonna og barn fra 1398 af Andrea Vanni. Det sidstnævnte værk led skade under branden i 1655, hvilket man stadigvæk godt kan se, til trods for at konservatorerne har gjort hvad de kunne for at fjerne soden.
Fra kirken kan man kigge ud i en lille have, der støder op til det tilhørende kloster, som blev indviet i 1518. Fra 1968 har klosteret tilhørt universitetet i Siena, hvis økonomiske fakultet har deres omfattende bibliotek her.
Basilica di San Francesco har en helt særlig historie, der drejer sig om et skrin med oblater, der blev stjålet i 1730 men genfundet få dage efter i en nærliggende kirke. Da skrinet var fyldt med snavs, ville man ikke bruge oblaterne, men de blev gemt i et skrin, som blev forseglet. I den tid der er gået, har skrinet af og til været åbnet, sidste gang i 2014, og trods alle naturlove er oblaterne stadigvæk intakte. Der er dog kun 223 tilbage i skrinet af de oprindelige 351. Det er ikke fordi de er smuldret væk, men fordi de manglende 128 oblater er blevet brugt til analyse og smagsprøver de gange skrinet er blevet åbnet. I kirken er fortolkningen, at oblaterne trods alle naturlove ikke forgår fordi de er indviede. Bakterier og melorme må finde andre steder at gøre sig gældende.
Basilica di San Francesco er som nævnt ikke en kirke som er originalt bevaret, men det er et imponerende byggeri med en spændende historie. Er man interesseret i kirkelig arkitektur, historie og kunst, skal man ikke gå glip af et besøg her, når man opholder sig i Siena.
翻译:当我到达圣弗朗西斯科大教堂时,我觉得它的外观看起来焕然一新。原因是门面不是很古老,这是教堂历史的缘故。
方济会僧侣于 1226 年来到锡耶纳,从 1228 年到 1255 年,他们建造了一座较小的教堂。 1326 年至 1475 年间,教堂重建并得到了现在的巨大结构,但不幸的是,它在 1655 年被一场大火烧毁。数百年来,教堂似乎需要重建,但从 19 世纪末开始,教堂被毁坏了。以当时的新哥特式风格进行了彻底翻修。如前所述,立面看起来很新,建于 1894 年至 1913 年之间。
在内部,教堂被设计成一个单独的、宽敞的房间,有一个横臂,不会延伸到长老会。因此,它具有字母 T 的形状,被称为埃及十字。
教堂里有不少有趣的艺术品。他们中的大多数都挂在耳堂的八个小教堂里,但是当我参观教堂时,这些小教堂中的大多数都非常黑暗,以至于看不到绘画和壁画。很不幸。
然而,一些祭坛画上有光,其中有 1900 年左右艺术家的作品,我还看到并拍摄了 1655 年大火中幸存下来的两幅壁画:约1336 年由 Pietro Lorenzetti 创作,1398 年由 Andrea Vanni 创作麦当娜和孩子。后一件作品在 1655 年的火灾中遭到破坏,尽管修复人员已尽其所能清除烟灰,但仍可见。
从教堂可以看到与相关修道院相邻的小花园,该修道院于 1518 年被奉献。自 1968 年以来,该修道院属于锡耶纳大学,其经济学院在这里拥有庞大的图书馆。
圣弗朗西斯科大教堂有一个非常特别的故事,它围绕着一盒薄饼展开,这盒薄饼在 1730 年被盗,但几天后在附近的教堂里找回了。由于棺材里满是泥土,晶片没有被使用,而是被保存在一个密封的棺材里。时过境迁,棺材偶尔被打开,上一次是在2014年,尽管有种种自然规律,但晶圆仍然完好无损。然而,原来的351的盒子里只剩下223片了。这并不是因为它们碎掉了,而是因为在打开盒子时,丢失的128片晶圆已经被用来分析和品尝了。在教堂里,解释是尽管所有的自然法则,供奉者并没有因为他们被奉献而灭亡。细菌和粉虫必须找到其他地方来维护自己。
如前所述,圣弗朗西斯科大教堂并不是最初保存完好的教堂,但它是一座令人印象深刻的建筑,有着激动人心的历史。如果你对教会建筑、历史和艺术感兴趣,在锡耶纳逗留期间千万不要错过这里。
当我到达圣弗朗西斯科大教堂时,我觉得它的外观看起来焕然一新。原因是门面不是很古老,这是教堂历史的缘故。
方济会僧侣于 1226 年来到锡耶纳,从 1228 年到 1255 年,他们建造了一座较小的教堂。 1326 年至 1475 年间,教堂重建并得到了现在的巨大结构,但不幸的是,它在 1655 年被一场大火烧毁。数百年来,教堂似乎需要重建,但从 19 世纪末开始,教堂被毁坏了。以当时的新哥特式风格进行了彻底翻修。如前所述,立面看起来很新,建于 1894 年至 1913 年之间。
在内部,教堂被设计成一个单独的、宽敞的房间,有一个横臂,不会延伸到长老会。因此,它具有字母 T 的形状,被称为埃及十字。
教堂里有不少有趣的艺术品。他们中的大多数都挂在耳堂的八个小教堂里,但是当我参观教堂时,这些小教堂中的大多数都非常黑暗,以至于看不到绘画和壁画。很不幸。
然而,一些祭坛画上有光,其中有 1900 年左右艺术家的作品,我还看到并拍摄了 1655 年大火中幸存下来的两幅壁画:约1336 年由 Pietro Lorenzetti 创作,1398 年由 Andrea Vanni 创作麦当娜和孩子。后一件作品在 1655 年的火灾中遭到破坏,尽管修复人员已尽其所能清除烟灰,但仍可见。
从教堂可以看到与相关修道院相邻的小花园,该修道院于 1518 年被奉献。自 1968 年以来,该修道院属于锡耶纳大学,其经济学院在这里拥有庞大的图书馆。
圣弗朗西斯科大教堂有一个非常特别的故事,它围绕着一盒薄饼展开,这盒薄饼在 1730 年被盗,但几天后在附近的教堂里找回了。由于棺材里满是泥土,晶片没有被使用,而是被保存在一个密封的棺材里。时过境迁,棺材偶尔被打开,上一次是在2014年,尽管有种种自然规律,但晶圆仍然完好无损。 然而,原来的351的盒子里只剩下223片了。这并不是因为它们碎掉了,而是因为在打开盒子时,丢失的128片晶圆已经被用来分析和品尝了。在教堂里,解释是尽管所有的自然法则,供奉者并没有因为他们被奉献而灭亡。细菌和粉虫必须找到其他地方来维护自己。
如前所述,圣弗朗西斯科大教堂并不是最初保存完好的教堂,但它是一座令人印象深刻的建筑,有着激动人心的历史。如果你对教会建筑、历史和艺术感兴趣,在锡耶纳逗留期间千万不要错过这里。